Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Her på siden finder du svar på alle dine spørgsmål om Tandlægerne Enghave Plads 6 og de behandlinger, vi tilbyder. Mangler du stadig svar, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på 33 22 33 30 eller kontakt@tep6.dk.

Hvad er jeres åbningstider?

Vores åbningstider mandag og torsdag er: 7.30-18, tirsdag, onsdag og fredag: 7.30-16 samt lørdag: 10:00-16:00.

Telefonerne er åbne mandag og torsdag: 7-18, tirsdag, onsdag og fredag: 7-16 og lørdag: 7:30-16:00.

Hvad er jeres adresse?

Er der parkeringsmulighed ved jeres klinik?

Ja, der er parkeringsmulighed i de omkringliggende gader. Husk, at der skal betales – blå zone.

Hvad er priserne på jeres behandlinger?

Vi er medlem af Tandlægeforeningen og er derfor underlagt særloven. Så på undersøgelser, tandrensninger og røntgenbilleder er det samme pris som for alle andre medlemmer af tandlægeforeningen.

Se vores priser her.

Hvilke betalingsmidler accepterer I?

Vi accepterer kontanter og stort set alle former for debet- og kreditkort samt MobilePay

Hvordan skifter jeg tandlæge?

Du skifter tandlæge ved at kontakte os og give os tilladelse til at rekvirerer din journal og røntgenbilleder fra din tidligere tandlæge. Her kan du læse mere om hvordan du skifter tandlæge.

Jeg har fået lavet en fyldning. Nu gør tanden ondt, når jeg tygger?

Et stort hul i en tand tæt på tandens nerve vil medføre en stor dyb fyldning tæt på tandens nerve, når hullet laves. Tandens nerve vil ofte i disse tilfælde være følsom i en periode efterfølgende. Tanden vil da ofte reagere ved tygning samt af og til ved indtagelse af kolde fødvarer. Følsomheden vi i nogle tilfælde vare alt fra få uger til få måneder, hvorefter følsomheden typisk vil aftage af sig selv. Ved tiltagende og kraftige smerter kontakt da din tandlæge. Her kan du læse mere om huller i tænderne. 

Er det en god idé at få skiftet mine sølvfyldninger?

Vi anbefaler kun udskiftning af sølvfyldning, hvis sølvfyldningerne er utætte, eller de forårsager sprækker eller sprængninger i tanden. Det er specielt vigtigt at få den udskiftet, hvis sprækkerne forårsager smerter ved tygning. Vi undersøger sprækker/sprængninger ved de regelmæssige undersøgelser. En tredje årsag til at skifte en sølvfyldning er kosmetisk. Hvis den er meget synlig, når du smiler, kan dette også en gyldig grund til at få den skiftet. Her kan du læse mere om tandfyldninger.

Bør jeg få fjernet alle mine visdomstænder?

Der kan være flere årsager til, at din visdomstand skal trækkes ud. Som en
tommelfingerregel er det fornuftigt at få fjernet en visdomstand, hvis du har:

  • Hul i visdomstanden eller hul i dens nabotand
  • Paradentose på nabotanden
  • Betændelse omkring visdomstanden
  • Cystedannelse ( dvs. et væskefyldt hulrum) omkring en ikke-frembrudt
    visdomstand
  • En visdomstand som ikke er brudt frem og generer nabotanden
  • Særlige bidforhold, hvor visdomstanden generer

I alle tilfælde vil det være nødvendigt, at du får en individuel vurdering af din
tandlæge. Læs mere om visdomstænder her.

Det gør ond i tanden, når jeg spiser noget sødt, koldt eller varmt?

Isninger og ømhed fra tænder, som udsættes for kulde/varme-påvirkninger eller sødt, er hyppigt forekommende. Det kan have forskellige årsager. Oftest er det ikke noget alvorligt – tandkødet har trukket sig lidt væk fra tanden og blotter den følsomme tandhals. I andre tilfælde kan det være din tand, som råber om hjælp, fordi den er syg. Derfor bør du gå til regelmæssige tandeftersyn, for at være sikker på, at tanden har det godt. Hvis du ikke er blevet checket for nyligt, bør du kontakte os for at få tanden undersøgt.

Når jeg børster tænder, bløder mit tandkød. Hvad gør jeg?

Hvis dit tandkød bløder regelmæssigt, er det som oftest tegn på tandkødsbetændelse, og det er derfor vigtigt at blive tilset af din tandlæge eller tandplejer. Tandkødsbetændelse kan opstå, hvis bakterier ophober sig langs tandkødsrenden. Det er derfor vigtigt at kende den rigtige teknik for fyldestgørende hjemmetandpleje. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at lære de rigtige teknikker og undersøge dit tandkød. Læs om tandkødsbetændelse her.

Hvor ofte skal man have renset tænder?

Det er meget individuelt, hvor ofte man skal have renset tænder. Ved hver undersøgelse hos din tandlæge eller tandplejer vurderes det, hvilke behandlinger der vil være mest hensigtsmæssige for dig, herunder fastsættelse af det interval, der vil være bedst for dig. Læs mere om tandrensning her.

Kan jeg selv fjerne tandsten?

Det korte svar er nej! Tandsten er forkalkede bakterier, som sidder rigtig godt fast på dine tænder. Hvis du selv forsøger at fjerne dem, er der er en stor risiko, for at du laver skader på din emalje. Derfor bør du altid få dem fjernet af en tandlæge eller tandplejer.

Jeg har dårlig ånde. Kan jeg gøre noget ved problemet?

Dårlig ånde skyldes ikke nødvendigvis udelukkende dårlig mundhygiejne. Dårlig ånde kan også være tegn på alvorlige sygdomme. Dårlig ånde kan stamme fra dårlig mundhygiejne, dvs. at der samler sig bakterier i munden og tænderne. Det kan også stamme fra tandkødsbetændelse eller parodontose. Du kan forebygge dårlig ånde med jævnlige grundige tandrensninger hos tandlægen. Men under alle omstændigheder kontakt din tandlæge for at fastslå årsagen til dårlige ånde. Læs mere om halitosis.

Jeg snorker. Hvad kan jeg gøre ved det?

Ca. 40 % af alle mennesker mellem 40 og 70 år oplever snorken – mest mænd. Det er almindeligvis harmløst, men forstyrrer ofte partnere. Snorken skyldes vibrationer i svælget. Under søvn slapper svælgmusklerne af og tungen synker bagover. Det giver mindre plads til luftpassage og dermed vibrationer i det bløde væv. En individuel snorkeskinne tvinger underkæben og dermed tungen frem, hvilket åbner luftvejene og derved forhindrer snorken. Før man kan få lavet en skinne, kræver det en forundersøgelse hos din tandlæge eller tandplejer.

Hvorfor skal tandlægen tage røntgenbilleder?

Tandlægen skal tage røntgenbilleder for at undersøge tanden og tandroden indefra. Ofte er det ikke muligt at se, om der er hul i tanden udefra. Desuden skal man se, hvor stort hullet er. Det er heller ikke muligt at se tandrødder udefra, hvorfor det også er nødvendigt med røntgenbillede.

Hvad gør man, hvis man ikke har råd til tandlæge?

Der er forskellige tilskudsmuligheder. Først og fremmest er det vigtigt at komme til tandlæge og finde ud af, hvad der skal udføres af behandlinger. I mange tilfælde vil det være muligt at få tilskud til dele af behandlingen eller hele behandlingen fra kommunen. Du vil få udleveret en behandlingsplan, som du skal aflevere på kommunen. I visse kommuner har vi som tandlæge adgang til at sende overslaget ind elektronisk. Kommunen vil ud fra din økonomi derefter beregne, om du er berettiget til tilskud. Når vi får tilsendt bevillingen, vil du blive indkaldt til behandling.

Jeg har brug for en akut behandling. Kan jeg ringe til jer?

Tandlægevagten i København holder til på Oslo Plads 14 2100 København Ø (ved nedgangen til Østerport Metrostation). Det er ikke muligt at bestille tid, så du skal bare møde op i åbningstiden. Husk at medbringe dit sundhedskort.
Du kan betale kontant eller med dankort/Mastercard. Betaling for børn og unge under 18 år afregnes direkte med kommunen, medmindre kommunen har fravalgt ordningen. Læs mere om akut tandlæge her.

Hvorfor har mine tænder brug for fluor?

Huller i tænderne, også kaldet caries, kan standses i de tidligere stadier ved hjælp af fluor, da det styrker emaljen. Det kan dog ikke stå alene. En optimal mundhygiejne er vigtig for at undgå sygdom. Der er meget snak om fluor i disse år. Det er i den henseende vigtig at skelne mellem fluorid, som er i vores tandpasta og den polymiserede fluor, der bruges bl.a. i emballage. De 2 typer har intet med hinanden at gøre. Fluorid er et grundstof, og i de rigtige mængder hjælper det til at gendanne en smule emalje og kan derved nedsænke hastigheden af udviklingen af et hul eller helt standse udviklingen.

Hvordan isættes en implantat?

Et implantat kan ses som en ny rod eller i et mere håndværksmæssigt sprog: en rawlplug. Denne kan bruges til at fiksere en krone efter en indhelingsperiode, derfor kaldes et implantat også en fixtur. Der udbores i bestemt diameter, vinkel og dybde alt efter kæbeforhold. Det kan sammenlignes med ophæng af ting i et hus; er der tale om tunge ting og er væggen solid eller porøs? Efter udboring isættes implantatet ved et bestemt moment med en skruenøgle. I visse tilfælde kan der være behov for opbygning af omkringliggende knogle eller blødt væv før eller under implantatoperationen.

Hvor stor er forskellen på implantater og gebis?

Når der tygges med gebis vil gummen give efter omkring 2mm, det er meget i en mund. Knoglen belastes, så den svinder over tid, hvilket vil gøre det vanskeligere for protesen at sidde fast. I overkæben vil en protese dække ganen, dette giver et bedre hold i protesen ift. underkæben. Overkæbeprotesen fylder dog markant mere i munder, og smagsoplevelsen er derfor nedsat. I underkæben vil en protese aldrig kunne sidde fast, idet tungen konstant vil flytte protesen rundt, dette kan være til stor gene for patienter.

Med implantater vil en protese ikke kunne vippe eller tabes. Samtidig giver implantaterne ikke efter, hvilket giver en markant bedre tyggeevne.
I forhold til delproteser har implantater yderligere den fordel, at tilbageværende tænder ikke belastes. Her kan du læse mere om tandimplantater.

Min nye plastfyldning gør ondt – hvad er der galt?

Det er ikke usædvanligt, at en tand er følsom efter at have fået en fyldning. Normalt forsvinder det af sig selv, men hvis det bliver uudholdeligt, bør du få tid ved tandlægen.

Hvad kan jeg gøre mod isnende og ømfindtlige tænder?

Isnende tænder kan skyldes mange ting. Fx uhensigtsmæssig tandbørstning, syreskader eller huller. Spørg din tandlæge, hvad du kan gøre.

Laver I kosmetisk tandretning?

Ja, vi laver alle former for kosmetisk tandretning: Knækkede, misfarvede eller mellemrum mellem tænderne. Desuden har vi en specialtandlæge i tandretning på klinikken til bøjlebehandling – både med togskinner og usynlig tandretning. Det kræver dog altid en forudgående undersøgelse, hvor vi sikrer os, at dine tænder er sunde og raske. Læs mere om kosmetisk tandbehandling her.

Hvad koster en tandkrone hos jer?

En tandkrone koster fra kr. 4781 hos en udenlandsk tekniker til kr. 6248 hos en dansk tekniker.

Hvor lang tid varer en bedøvelse?

Det er meget individuelt, men tanden er bedøvet i kortere tid end kind, mund og tunge.

Hvilke bedøvelsesmetoder anvender I?

Vi anvender flere forskellige former for bedøvelse. Det afhænger af tandlægen, patienten, behandlingen og om man er gravid eller allergisk overfor noget.

Hvad koster det at tage mine børn til tandlæge hos jer?

Alle børn i alderen 0 – 18 år har ret til gratis tandbehandling hos børnetandplejen. Hvis man vil have sine børn i privat tandpleje, skal man rette henvendelse til sin kommunes børnetandpleje og informere dem om, at barnet skal overflyttes til privat tandpleje. Herefter fremsender de overdragelse og journal og røntgen. Den private tandpleje vil herefter sende regningen til børnetandplejen. Vi anbefaler dog ikke dette, da børnetandplejen er gearet til børn med udstyr og materialer. I sommerferien kan der udføres akut tandbehandling, selvom man går hos børnetandplejen.

Jeg har tandlægeskræk. Hvad gør jeg?

Du kontakter os og informerer os om, at du har tandlægeskræk. Vi vil herefter sørge for, at du kommer til at lære os bedre at kende. Der er personale omkring dig, som er trænet i at tackle tandlægeskræk. Vi vil sørge for, at du hele tiden er informeret om forløbet, og sidst men ikke mindst, at du overhovedet ikke kan mærke noget. Her kan du læse mere om tandlægeskræk og hvordan vi kan hjælpe dig

Hvilken mundskyl anbefaler I, jeg skal bruge?

Vi anbefaler ikke mundskyl. Med en ordentlig mundhygiejne i form af tandbørstning og brug af tandtråd er det ikke nødvendigt at bruge mundskyl. Mundskyl gør ikke noget for mundhule eller tænder.

Hvilken tandpasta anbefaler I?

Vi anbefaler en tandpasta med flour i. Vælg en tandpasta, som du kan lide og med fluor i. Der er ingen evidens for, at dyre tandpastaer er bedre end billige. Det vigtigste er at børste tænder to gange dagligt med en tandpasta med flour i.

Hvorfor skal jeg anvende tandtråd og/eller mellemrumsbørster?

Bakterierne i mundhulen sætter sig på alle flader af tænderne. Også mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan komme ind. Derfor skal der andre hjælpemidler til for at opnå den optimale mundhygiejne og undgå sygdomme som huller, tandkødsbetændelse og parodentose. Hvilke hjælpemiddel man skal bruge, er individuelt, og tandlægen eller tandplejeren vil hjælpe med at finde det bedste.

Hvordan renser jeg min ganebøjle?

En ganebøjle skylles under koldt vand og børstes let med enten tandpasta eller håndsæbe.

Kontakt os 

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Bestil en tid online lige her eller ring til os på 33 22 33 30.

Vores telefoner er åbne fra mandag til torsdag fra kl. 7.00-18.00, fredag fra 7-16 og lørdag fra 7:30-16:00.