Har du bruksisme og skærer du tænder?
At skære tænder kaldes i fagsprog bruksisme. Man regner med at 85-90 % af den danske befolkning har oplevet at skære tænder i perioder af deres liv og ca. 5 % af voksne lider af kronisk natlig bruksisme – det vil sige, at de skærer tænder hver nat.
Bruksisme slider på tænderne og kan give ømme kæber og hovedpine. Desuden nedsættes søvnkvaliteten ved udtalt natlig bruksisme, fordi det ændrer på fordelingen af de forskellige søvnstadier, så man får mindre af den den dybe søvn.
Bruksisme forekommer både under søvnen og i vågen tilstand og skyldes formentlig en overdreven nerveaktivitet i hjernens center for tygning. Hvorfor nogle mennesker har denne ekstra aktivitet i hjernen, er der til gengæld ikke noget entydigt svar på. For nogen synes der at være en sammenhæng mellem stress eller urolighed i hverdagen og bruksisme.
Ikke alle ved, at de skærer tænder eller ved det kun fordi de er blevet gjort opmærksomme på det. Andre kan om morgenen mærke, at de har skåret tænder, fordi de ømme eller stive i kæberne eller tyggemusklerne.
Hvis man lider af svær bruksisme vil der som regel også være slid på tænderne.
Tandlæge og behandler i bl.a. bruksisme og bidfunktion Matthias Keum Finne er uddannet på Tandlægeskolen i København og hjælper bl.a. med at tjekke dine tænders sundhed hos Tandlægerne Enghave Plads 6.
Det er svært at ændre på aktiviteten i hjernen, men man kan forebygge tandsliddet med en bidskinne. En bidskinne er den mest almindelig behandling. Skinnen kaldes en refleksfrigørende skinne og er lavet af akryl. Den placeres oftest på overkæbetænderne og giver underkæben mulighed for at bevæge sig frit. Samtidig beskytter skinnen mod yderligt slid og lindrer spændinger i tyggemuskler og kæbeled og i mange tilfælde spændingshovedpine.
Det er vigtigt at få stoppet uvanen, da man slider på tænderne. Dette sker langsomt og mange opdager ikke at deres tænder bliver kortere og kortere og bidet ændres. Udover en bidskinne, kan man supplere med afspændingsøvelser for tyggemuskler og kæbeled.
Efter der er konstateret at der er behov for en bidskinne, får man tid til scanning af sine tænder og sammenbid. Ca. 14 dage senere kommer du tilbage og får udleveret skinnen. Ved udleveringen, tilrettes skinnen specielt til dig. De første par nætter kan skinnen godt føles lidt ubehagelig, da man skal vænne sig til at falde i søvn med noget i munden. Dette fortager sig relativt hurtigt.
Man vil i starten opleve at biddet føles anderledes når man tager bidskinnen ud om morgenen. Dette er en naturlig følge af den afslapning som er påbegyndt i tyggemusklerne. Engang imellem skal skinnen korrigeres, hvorfor vi altid anbefaler at medbringe den til efterfølgende eftersyn.
Det er svært at ændre på aktiviteten i hjernen, men man kan forebygge tandsliddet med en bidskinne. Hos tandlægen kan man få taget et aftryk af sine tænder, hvorefter der fremstilles en bidskinne af gennemsigtig, hård plastic oftest akryl. Da bidskinnen er lavet efter aftryk af tænderne er den helt individuel. Før den kan bruges skal den dog finjusteres hos tandlægen således, at den sidder helt fast uden at stramme og ikke har nogen skarpe kanter.
I langt de fleste tilfælde fremstilles en overkæbe-skinne som man bærer på tænderne i overkæben og for de flestes vedkommende skal den kun bruges mens man sover.
Ønsker du hjælp til din bruksisme, kan du altid ringe til os på 3322 3330 eller book en konsultation her. Vores priser på bidskinner er yderst konkurrencedygtige. En behandling med en refleksfrigørende bidskinne koster 4200,-, og der er mulighed for en afbetalingsaftale uden renter, oprettelsesgebyr eller andre gebyrer.
Du kan læse endnu mere om emnet på Sundhed.dk.
Har du spørgsmål, eller vil du blot bestille en tid, kan du sende en besked til os i kontaktformularen, sende en mail til os på kontakt@tep6.dk eller ringe til os på 33 22 33 30.
Enghave Plads 6
1670 København V