Kosmetiske tandbehandlinger omfatter tandbehandlinger, der alene målrettes imod at give tænderne et bedre udseende uden der er tale om en egentlig tand- eller tandkødssygdom. Hos Tandlægerne Enghave Plads bliver du mødt af specialiserede kosmetiske tandlæger, som kan hjælpe dig til det smil, du drømmer om.
Overvejer du at få lavet en kosmetisk tandbehandling? Måske er du utilfreds med dine tænders placering. Måske du har slået en lille flig af tanden. Eller måske du har fået en misfarvning.
For os er det meget enkelt: En kosmetisk tandbehandling skal give dig et naturligt og harmonisk smil, som sikrer, at du aldrig holder igen med at smile til verden.
Ikke et tandsæt er ens og ikke en kunde har samme behov, og det tager vores specialiserede kosmetiske tandlæger altid højde for. Det er vores opgave at lytte til dine ønsker og være åben om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan.
Baseret på en grundig indsigt i dine ønsker og behov rådgiver vi dig til, hvordan du bedst når det ønskede resultat.
Vi har altid blik for hele ansigtet, og kigger særligt på tænder, mund og kæbe. Derfor er vi ikke blege for at få dig på andre tanker, når vi vurderer, at dine ønsker ikke vil passe til dig.
Når vi i samråd har aftalt en eventuel behandlingsplan skaber vi et resultat, der er funktionelt, æstetisk og økonomisk.
Det er et område, vi her på klinikken i hjertet af København tager meget seriøst, da vi ved at tændernes udseende for mange mennesker er et følsomt emne og centralt for et godt velvære. Nedenfor kan du læse om nogle af de mest almindelige behandlinger indenfor kosmetisk tandpleje
For mange er smilet og tænderne en stor del af selvtillid. Med en kosmetisk behandling kan vi hjælpe dig på vej til det smil, du drømmer om.
I videoen her fortæller vores dygtige medarbejder, Sally som er kosmetisk tandlæge, om hvordan man ved hjælp af plast kan lukke mellemrummet mellem fortænderne.
Nogle af de mest almindelige problemstillinger inden for området:
Hos Tandlægerne Enghave Plads tilbyder vi en vifte af tandbehandlinger, hvor æstetikken er i fokus – selvfølgelig uden at gå på kompromis med din tandsundhed. Vi glæder os til at møde dig i klinikken.
Begrebet kosmetiske behandlinger dækker over en række forskellige behandlinger af kosmetisk karakter. Her kan du læse en kort gennemgang af de hyppigst anvendte metoder inden for kosmetisk tandbehandling. Klik på læs mere for at blive klogere på den enkelte behandling.
Alle tænderne bleges med såkaldt hydrogenperoxid gel ved hjælp af blegeskinner. Skinnerne fremstilles individuelt ud fra et aftryk, som tages på klinikken, således at tandkødet beskyttes imod blege-gelen, og bivirkninger undgås. Man applicerer selv gel og skinne efter behov, og vi bistår med farveskala til sammenligning af tændernes nuance før og efter.
Er velegnet til blegning af enkelte rodbehandlede tænder, som skiller sig ud fra de øvrige tænder, typisk ved mørk/gråfarvning. Da tanden er rodbehandlet, kan vi applicere blegemidlet inde i tanden, i det der hedder pulpakammeret. På den måde fjerner man de mørkfarvede partikler indvendigt. Blegeindlægget skiftes 1 gang ugentligt, og det gør du typisk 3-6 gange.
Vi anbefaler plast til de fleste kosmetiske behandlinger fx som alternativ til amalgamfyldninger, til opbygning af knækkede tænder, lukning af mellemrum og opbygning af ensartede tandkroner. Fordelene er blandt andet, at plastmaterialerne imiterer de naturlige tandvæv på en rigtig god måde. Desuden er plastmaterialerne stærke og limer sig godt fast til tandemaljen.
En plastfacade er et tyndt jævnt lag plast, der limes på hele forfladen af tanden evt. med forudgående let beslibning af tandemaljen. Metoden anvendes typisk, hvis der ikke kan opnås tilfredsstillende ensartethed ved plastopbygning eller af fx knækkede hjørner eller udbygning af tænder. I nogle tilfælde benytter vi plastfacader, hvis en intern blegning ikke er tilstrækkelig.
Porcelænsfacader har principielt samme anvendelsesområde som plastfacaderne, men vælges især, hvor der stilles ekstraordinært store krav til udseendet. Porcelænet har nemlig en overbevisende lighed med det naturlige tandvæv. Men behandlingen er mere omfattende med to behandlingsseancer og kræver desuden, at vi sliber omkring 1 mm af tandoverfladen.
Ved større defekter på fortænderne kan det være nødvendigt at fremstille porcelænsfuldkroner. Det gør man for at opnå tilstrækkelig styrke og binding til tanden. Ved en fuldkrone omslutter porcelænet hele tandens overflade og ikke blot forfladen. Derfor er beslibning af mere tandvæv nødvendigt. Vi anbefaler sjældent løsningen, da minimale indgreb imod tanden er at foretrække.
Vi tilbyder grundig vejledning og rådgivning i forhold til behandlingsmuligheder og fordele og risici ved de forskellige behandlingsmetoder, således at individuelle ønsker bedst muligt imødekommes.
Læs mere om, hvad der kan forårsage skade på tænderne her, så du kan forebygge slid på tænderne.
En normal tandbehandling fokuserer primært på at opretholde mundhygiejne og sundhed, herunder rengøring, forebyggelse og behandling af sygdomme eller skader. En kosmetisk tandbehandling fokuserer på at forbedre udseendet af tænderne, herunder tandblegning, tandfacader og tandretning, men kan også have sundhedsmæssige fordele.
En kosmetisk tandbehandling kan omfatte en række behandlinger, herunder tandblegning, tandfacader, tandretning, kosmetisk tandbehandling af skæve eller misformede tænder, udskiftning af manglende tænder med tandbroer eller tandimplantater og rekonstruktion af tænder med dental bonding eller kroner. Derudover kan tandregulering, tandproteser og tandkonturering også betragtes som kosmetisk tandbehandling.
Der er normalt ingen aldersbegrænsninger for kosmetiske tandbehandlinger, og folk i alle aldre kan drage fordel af dem, så længe deres tænder og tandkød er sunde. Dog kan det være nødvendigt at afvente, indtil tandskiftet er afsluttet hos børn og unge, før de kan få nogle typer af kosmetisk tandbehandling.
Har du spørgsmål, eller vil du blot bestille en tid, kan du sende en besked til os i kontaktformularen, sende en mail til os på kontakt@tep6.dk eller ringe til os på 33 22 33 30.
Enghave Plads 6
1670 København V