Hvad er isninger?

En tand har flere lag. Yderst på kronen findes emaljen og yderst på rødderne findes cementen. Disse to ydre hårde lag skal beskytte den underliggende dentin, der omgiver tandens nerve, pulpa.

Pulpa er placeret i pulpakammeret i tandens indre. Vi kan ikke føle noget fra hverken emaljen eller cementen, men kun fra tandens indre og det inderste af dentinen.

I dentinen findes mikroskopiske, væskefyldte kanaler som forbinder det yderste af dentinen med tandens indre. Er dentinen dækket af emalje er det sjældent, at man får isninger i tænderne, fordi emaljen kun i ringe grad leder kulde eller varme og iøvrigt beskytter dentinen.

Er dentinen derimod blottet vil temperaturændringer omkring tanden, som når man f.eks. drikker noget koldt, påvirke væskeflowet i dentinkanalerne, hvilket kan mærkes som en skarp, kortvarig smerte i tanden. Væskeflowet kan også påvirkes af syrlige eller meget søde madvarer.

Der kan være mange forklaringer på at dentinen er blotlagt – her er nogle af de mest almindelige årsager:

En af de hyppigste årsager til isninger i tænderne, er at tandkødet har trukket sig tilbage og dermed blotlagt tandens hals. Her er tanden ofte mere påvirkelig overfor temperaturændringer. Fænomenet kaldes følsomme tandhalse.

Hvad kan du selv gøre?

Diverse tandpastamærker har produkter specielt udviklet til følsomme tandhalse og de virker for nogle. Disse tandpastamærker har mindre slibemiddel og ofte mere fluor, hvilket er godt for de sarte tandhalse.

Man kan også prøve at lægge lidt tandpasta på det følsomme område, enten et par minutter før man børster tænder om aftenen eller efter tandbørstning, så det ligger på natten over.

Isninger kan også skyldes, at man har børstet så hårdt, at emaljen er slidt af. Sådanne skader på tanden kaldes abrasion. Emaljen kan også ætses væk, hvis man indtager meget syreholdige fødevarer som citrusfrugter og cola, eller hvis man tit kaster op f.eks. ved bulimi. Emaljeskader der skyldes ætsninger kaldes erosioner.

Uanset hvad emaljeskaden skyldes, kan den blive udtalt nok til at fritlægge den underliggende dentin og give isninger.

Hvad kan du selv gøre?

Man skal være opmærksom på ikke at børste sine tænder for hårdt. Hvis man skurer hårdt på tænder og tandkød kan man for det første ødelægge emaljen, for det andet irritere tandkødet, så det trækker sig væk fra tanden og blotter mere af tanden.

Når du køber tandbørste bør du lægge mærke til, om den er hård, medium eller blød. Hårde tandbørster kan ikke anbefales.

Er du i tvivl om børstemetoder eller kvaliteten af din tandbørste, kan du få råd og vejledning hos tandlægen.

En knækket tand kan også fritlægge dentinen. Det er måske let at forestille sig hvis noget af tanden er knækket af, men også revner, der ikke kan ses med det blotte øje, kan give isninger. Her er der ikke meget man selv kan gøre hjemmefra – man må til tandlægen.

Endelig kan man være følsom omkring en tand, der lige har fået en fyldning eller har fået lavet en gammel fyldning om. Hvad enten man har fået lagt plastic eller sølvamalgam i tanden, kan disse fyldningsmaterialer lede varme og kulde ind i dentinen og kan dermed fremkalde isninger. Der synes at være den sammenhæng, at dybere fyldninger giver større ubehag, men det er forbigående og vil blive mindre og mindre efter noget tid. Hvor lang tid der går er meget individuelt og afhænger desuden af den pågældende fyldning. Hvis man er meget generet af det, bør man tage kontakt til tandlægen.