Har du flækket en tand eller er den revnet eller ødelagt på anden vis, kan du få lavet en tandkrone. Resultatet vil ligne en helt naturlig tand. Hos Tandlægerne Enghave Plads 6 kan du booke en tid til konsultation om at få lavet en tandkrone.
Læs med om hvad en tandkrone er, hvornår du har brug for én, og hvordan en behandling foregår ↓
En tandkrone er en erstatning af den del af din tand, der er ødelagt.
Den går ind og erstatter den naturlige tandkrone, som kan være ødelagt af forskellige grunde.
Hvis en tand er ødelagt i sådan en grad, at en almindelig tandfyldninger ikke er tilstrækkelig, kan man genopbygge og forstærke tanden ved at give den en krone. Kronen kan beskrives som en kapsel, der sættes ovenpå, hvad der er tilbage af den naturlige del af tanden.
Det fungerer som en stærk, beskyttende hætte, der med solidt materiale lægges oven på tanden – og ligner en helt naturlig del af tanden. På den måde kan man med en krone bygge tanden op igen.
En tandkrone behøver ikke kun være nødvendig i forbindelse med beskyttelse af tanden. En behandling i form af tandkrone kan også laves, hvis du har behov for bedre bidfunktion, eller du ønsker et pænere udseende af din tand.
En tandkrone produceres af en dentaltekniker i enten ren guld, porcelæn eller metalkeramik (en blanding af porcelæn og metal).
Med keramiske materialer kan man opnå et kosmetisk fortræffeligt resultat, der ikke kan skelnes fra en rigtig tand.
Der kan være flere årsager til, at du har behov for en tandkrone. Det overordnede formål med en tandkrone er at beskytte svage og ødelagte tænder.
Det kan eksempelvis være, hvis:
Tandplejer Barin Fatima Ekhlas og alle de andre dygtige klinikassistenter, tandlæger og tandplejere byder dig velkommen, når du kigger forbi klinikken. Fatima hjælper bl.a. til med at lave tandkroner, er uddannet tandplejer på Københavns Universitet og arbejder fast hos Tandlægerne Enghave Plads 6.
Vi starter med at tilslibe resterne af den tand, der skal have en tandkrone. Tanden slibes på en sådan måde, at den fremtidige krone kan sidde pænt, stabilt og tætsluttende. Dette arbejde kan laves inden, at tandens indre forstærkes med en kerne af plast (plastopbygning).
Efter din tand er blevet slebet til, tager vi et silikoneaftryk af strukturen af tanden og sender til en tandtekniker. Ud fra aftrykket produceres den endelige krone i guld og/eller tandfarvet metalkeramik eller porcelæn.
Teknikeren sender den færdiglavede krone tilbage til tandlægen, som herefter sætter tandkronen fast på din tand. Efter sidste trin, sidder kronen som en hætte over den gamle tand.
I nogle tilfælde kan en ekstra opbygning af din tand være nødvendig. Det er tilfældet, hvis der er så lidt af din tand tilbage, at tanden ikke giver tilstrækkeligt fæste til kronen. Denne opbygning foretager vi ved at bygge en stub op, der er forankret i tandens rodkanaler.
Kronen sættes oven på denne stub og resten af tanden. En opbygning kan alt efter forholdene fremstilles i plast eller guld.
Det er vigtigt, at du passer godt på din tand efter behandlingen. En tand med krone skal behandles lige så godt, som man behandler almindelige tænder. Det betyder, at du skal huske at børste tanden grundigt 2-3 gange hver dag og jævnligt bruge tandtråd.
Efter du har fået lavet en tandkrone, er det også nødvendigt, at du kommer til kontrol for at få tjekket, at alt går, som det skal.
En krone til tanden kan være lavet af enten guld, metalkeramik eller porcelæn. De har alle hver deres fordele, og anbefales alt efter omstændighederne på tanden.
Er du i tvivl om hvad du skal vælge? Ring og bestil tid til en konsultation, og så tager vi en snak og finder i fællesskab en løsning der passer dig på alle parametre. Vi kan kontaktes på tlf. 33 22 33 30 mandag til torsdag 7.30-18.00, fredag fra 7.30-16.00.
Husk! Tandkroner lavet af porcelæn eller metalkeramik ligner begge naturlige tænder. Dermed er det ikke udseendet der skiller de to behandlinger, men materialet.
Vi giver en garanti på, at alle vores faste tandkroner og broer holder i 10 år. Garantien gælder:
De fleste oplever hverken gener eller smerter efter, de har fået lavet en tandkrone. Du kan dog godt opleve, at dine tænder 1-3 dage efter behandlingen er følsomme over for kulde og varme, og dit tandkød er en smule ømt.
Prisen på tandkroner varierer af hvilken type krone, du skal have lavet. Herudover kan du få tilskud fra sygeforsikring “Danmark”. Læs mere om priser på tandkroner her og se hvor meget tilskud, du kan få.
Tandlægerne Enghave Plads 6 er medlem af Tandlægeforeningen.
Har du spørgsmål, eller vil du blot bestille en tid, kan du sende en besked til os i kontaktformularen, sende en mail til os på kontakt@tep6.dk eller ringe til os på 33 22 33 30.
Enghave Plads 6
1670 København V