Caries (huller i tænderne)

Hvad er caries?

Huller i tænderne er noget de fleste enten har hørt om, eller selv har oplevet. Hos tandlægen kaldes huller i tænderne for caries, og er betegnet som en sygdom i det hårde tandvæv, emalje, dentin og cement.

Hvorfor får man caries?

Caries opstår når bakterier får lov til at sidde i lang tid nok til at nedbryder sukkerstoffer og dermed danner syre. Syren opløser emaljen og derefter den underliggende dentin. På et tidspunkt er emaljen så opløst at der opstår et hul. Dermed opstår der det som vi i daglig tale kalder huller i tænderne.

Vi har dog alle et beskyttelseslag yderst på vores tænder i form af emaljen. Emaljen sørger for at hullet ikke opstår fra den ene dag til den anden, men snarere er en process, som gradvist udvikler sig.

Hvordan opstår plak og bakterier?

Vi har allesammen bakterier i munden hele tiden. Hver for sig gør bakterierne ingen skade – faktisk er de en del af den normale flora, og er nødvendige for at opretholde en sund mundhule.

Problemet opstår når de får lov at formere sig, og blive til store bakterie samlinger. Så udvikler de sig nemlig til det vi alle kender som plak. Bakterierne danner noget klister, som holder plakken sammen. Bakterierne vil derfor med tiden sidde godt fast til hinanden, og til tanden i et tæt lag.

Bakterier skal have næring for at kunne leve. Mundhulens bakterier får deres næring fra spyttet og fra det vi spiser. Især sukkerholdige fødevarer er lettilgængelig næring for bakterierne.

Når bakterierne omsætter næring til energi, danner de syre. Sidder de samtidig godt fast i en tyk og klistret plak, hvor syren kan komme i tæt kontakt med tandens overflade, kan tanden derfor ætses væk. Ganske langsomt forsvinder mere og mere af tandens mineral på grund af syreætsningen, og man ender med at få caries.

Hvordan kan det ses?

Det er ikke altid caries kan spottes med det blotte øje. Som oftest starter det dog ud som misfarvninger på tænderne. Det kan være i form af enten hvide eller mørke pletter, og opdages som oftest af tandlægen.

Bliv tjekket for caries af Fatima Ekhlas

Tandplejer og behandler af bl.a. caries Barin Fatima Ekhlas er uddannet på Panuminstituttet og hjælper bl.a. med at tjekke patienter for huller hos Tandlægerne Enghave Plads 6.

4 stadier af caries

Første stadie af caries starter i tandens overflade. Bakterier har på dette stadie fået lov at formere sig og omdanne sig til syre. Den eneste symptom, der kan opstå på dette stadie, er, at overfladen på tænderne bliver kridtet. Udviklingen af situationen er meget lang her. Behandlingen på dette stadie går ud på at rengøre områderne med tandbørste og tandtråd grundigt. I nogle tilfælde kan man få opført en tynd lak på overfladen af tanden, så man forhindrer bakterierne i at kunne få næring fra det indtaget sukker. På den måde stopper man cariesangrebet.
På andet stadie af caries, har bakterierne arbejdet sig gennem det yderste lag, kaldet emaljen, der er til for at beskytte tanden. Her kan bakterierne trænge ind og ødelægge tanden indenfra. På dette stadie sker cariesangrebet hurtigere. Symptomerne kan være smerte eller anden ubehag ved indtag af noget koldt eller ved noget sukkerholdigt.
Her går behandlingen ud på at fjerne de invasive væv ved hjælp af et bor og at lave en fyldning, hvor tænderne i stedet bliver fyldt med et stof, der ligner lidt tænder. Læs om tandfyldning her.
På det tredje stadie er caries nået tandbenet, også kaldet dentinen. Når den er nået til dette stadie, går det en del hurtigere, da selve dentinen ikke indeholder lige så meget mineral som emaljen. Her er cariesen meget tæt på nerven. Man kan se hullet meget tydeligt og sommetider ses også misfarvninger på tanden. Smerterne og ubehaget ved indtag af noget koldt, varmt eller sukkerholdigt tiltager.
Behandlingen går også her ud på at få boret vævene fra cariesangrebet væk. Derefter dækkes den del af tanden, som er tættest til nerven, med et tyndt lag af et beskyttende stof. Til sidst laves der en fyldning i hullet.
Det fjerde og sidste stadie af et cariesangreb, er når cariesen er nået helt ind til nerven i tanden. Det kan give stor smerte, som ikke bare lindres af smertestillende. Især ved tygning kan det være svært at udholde smerten.
Her kan en behandling af roden være akut nødvendig. Læs mere omkring rodbehandling her. Nerven fjernes helt fra tanden, hvorefter der laves en rodfyldning. Hvis der kun er meget lidt tandsubstans tilbage på grund af ætsningen, skal der bores ned i tanden, for at fyldningen kan lykkes.

Hvordan føles caries?

Lige såvel som caries ikke altid kan ses, kan det heller ikke altid mærkes. Størrelsen på hullet i tanden hænger nemlig heller ikke sammen med, hvorvidt det kan mærkes. Derfor er det også vigtigt at besøge tandlægen regelmæssigt, hvis man vil undgå, at eventuelle huller udvikler sig og skal bores.

Hvis der opstår smerte i tanden, kan det dog være grundet caries. Når dette stadie opnås, er det fordi caries har nået stadie 4. og der derfor er hul direkte ned til nerven.

Som typisk vil du opleve smerte ved indtagelse af sure, søde, kolde eller varme spise. Det provokerer nemlig nerven, og kan føles som jag.

Der er dog andre grunde til at opleve smerte i tænderne. Det kan enten være grundet tandkødsbetændelse eller isninger i tænderne. Hvis du er i tvivl, så giv os endelig et kald på tlf. 33 22 33 30, så finder vi en dag i kalenderen til at undersøge hvad der er galt og hvordan vi kan afhjælpe smerten.

Hvad kan man gøre for at undgå huller i tænderne?

Regelmæssige tandlægebesøg

Der er masser af ting man selv kan gøre for at undgå huller i tænderne.

For det første er det vigtigt at besøge tandlægen regelmæssigt. På den måde kan eventuelle cariesangreb fanges i tide og faktisk behandles uden at skulle bores.

Børst tænderne hyppigt

For det andet er det særligt vigtigt at holde en god mundhygiejne. Som tidligere nævnt, opstår huller i tænderne af bakterier, som får frit slag til at formere sig og danne syre. Derfor er tandbørstning 2 gange dagligt, et minimum for at holde karius og baktus i kort snor.

Husk tandtråden

De fleste holder sig som regel til tandbørstningen og passer den regelmæssigt. Der er dog visse andre tiltag man kan føje til den daglige rutine, hvis man vil give sine tænder de bedste odds for ikke at få huller.

Caries kan nemlig også sætte sig mellem tænderne. Det betyder, at tandbørstningen ikke altid kan nå ned mellem. Tandtråd kan i den forbindelse være løsningen. Ved jævnligt brug af det, er du nemlig garanteret, at få fat i alle de bakterier der gemmer sig, og potentielt kan udvikle sig til et hul.

Alternative tiltag?

Hvis du hører til den del af befolkningen, der har tendens til huller i tænderne, kan det være en god idé også at tænke over hvad man udsætter sine tænder for. Både i form af, hvad du indtager og hvornår du indtager det.

Der er nemlig visse faste og flydende fødevarer, som bør undgås, hvis du vil være på den sikre side.

Du kan derfor have i tankerne at:

Undgå slik
Undgå sukkerholdige drikke
Undgå klistrede spise – særligt Karameller og bolsjer
Børst tænder efter indtag af mad med meget stivelse

Udover at undgå visse spise, handler det også om, hvornår det bliver indtaget. Det er nemlig en god idé at børste tænder efter morgenmaden er blevet indtaget. På den måde fjerner man nattens plak, og rester fra morgenmaden.

Vælg altid tandpasta med fluor

De fleste tandpastaer i dag indeholder fluor. Fluor er nemlig ekstremt godt til at beskytte mod huller i tænderne, og styrke mundens eget forsvar, nemlig emaljen.

Fluor kan endda i de første stadier af caries, standse udviklingen og samtidig reparere de skader, der allerede er lavet.

Derfor går anbefalingen på at sørge for, at din tandpasta indeholder Fluor. Det gør de fleste natur tandpastaer ikke. Fluor (Fluorid), er nemlig oprindeligt, et kemisk stof i det periodiske system, men i så små mængder som der er tilsat når du børster dine tænder, er fluor i tandpasta ikke farligt.

Dét gør behandlingen

Hvis der er kommet hul i tanden, kan det være nødvendigt, at tandlægen laver en fyldning (plombe). Formålet med denne behandling er for det første at fjerne bakterierne fra området, så cariesangrebet ikke bliver større.

For det andet fjerner tandlægen også det ødelagte tandvæv og laver i stedet en erstatning – fyldningen – for det mistede tandvæv. Som regel bliver en fyldning lavet i et plastmateriale, og der vælges en passende farve, som ligner resten af tanden. Plasten bygges så vidt muligt også op, så det gengiver den facon, som tanden havde, før man fik caries. På den måde vil den behandlede tand passe i sammenbiddet og bliver god at tygge med.

Bakteriernes syre kan ikke lave hul i plastmaterialet, men en fyldning gør ikke resten af tanden immun overfor syre. Derfor skal man huske også at børste grundigt, når man har fået lavet en fyldning.

Gør behandlingen ondt?

Selve smerten fra behandlingen afhænger af, hvor dybt et hul der skal bores.
Man er nemlig nødt til at bore det omkringliggende øverste del af tanden væk, for at kunne komme til bunds i de bakterier der har bevæget sig ned i tanden. Man kan derfor forestille sig hullet som et isbjerg. Ofte er det kun en lille del af det der er synligt, og man må derfor fjerne noget for at kunne kommet til.

Jo længere ned i tanden man skal bore, jo tættere kommer man på nerven, og derfor vil smerten afhænge af dybden.

Smerte kan ikke helt udelukkes, medmindre man bruger lokalbedøvelse til at bedøve nerven. Derfor har du ingen grund til bekymring, hvis du er bange for, om det gør ondt. – Det behøver ikke kunne mærkes!

Pas på dine tænder
Bedst er det dog at undgå at skulle bores. Pas derfor på dine tænder og sørg for dine regelmæssige tandlægebesøg. Så er du allerede langt i kampen mod caries.

Har du fobi for tandlægen, kan du læse gode råd mod tandlægeskræk her.

Læs mere omkring tandfyldninger her

Pris på behandling af caries

Prisen på en behandling af caries afhænger af forskellige ting, herunder bl.a. hvilken tand/tænder der er tale om samt størrelsen på fyldningen.

Læs mere om vores priser her

HUSK: Der går aldrig hul i en ren tand. Hvor der ikke er bakterier er der ikke caries.

Læs mere om forebyggelse og behandling af huller i tænderne (caries) på Tandlægeforeningens hjemmeside her

FAQ – huller i tænderne

Er nogle mere tilbøjelige til at få huller i tænderne?

Ja, nogle personer er mere tilbøjelige til at få huller i tænderne. Genetik, mundhygiejne, kost, og spytproduktion påvirker risikoen. Personer med svag emalje, hyppigere sukkerindtag, dårlig mundhygiejne og nedsat spytproduktion har højere risiko for at udvikle huller. Regelmæssige tandlægebesøg og god mundpleje kan reducere denne risiko.

Hvordan behandler man huller i tænderne?

For at behandle huller i tænderne anvender tandlæger ofte en fyldning, hvor de fjerner det beskadigede tandvæv og erstatter det med et fyldningsmateriale som amalgam, komposit, glasionomer eller porcelæn. I mere avancerede tilfælde kan en rodbehandling, krone eller tandudtrækning være nødvendig. Forebyggelse gennem god mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg er vigtigt.

Hvad sker der, hvis man ikke behandler huller i tænderne?

Ubehandlede huller i tænderne kan medføre smerter, øget tandfølsomhed og infektioner. Hvis ubehandlet, kan det føre til dybere forrådnelse, ødelæggelse af tandstrukturen og tandtab. Desuden kan infektioner sprede sig til kæben, blodbanen og andre dele af kroppen, hvilket kan resultere i alvorlige sundhedsmæssige komplikationer.

Kontakt os og bestil en tid

Har du spørgsmål, eller vil du blot bestille en tid, kan du sende en besked til os i kontaktformularen, sende en mail til os på kontakt@tep6.dk eller ringe til os på 33 22 33 30.

Du kan også allerede bestille en tid nu, lige her

Sitemap

Kontakt

Find vej

Book