TandbørsterTandlæger bliver ofte spurgt om elektriske tandbørster er bedre end almindelige tandbørster og om det er godt, at skifte imellem dem. Svaret er, at den almindelige tandbørste i princippet kan være lige så god som den elektriske.

Undersøgelser, der har testet effektiviteten af begge tandbørstetyper viser, at tænderne kan blive lige rene – og rene nok – hvad enten man bruger en almindelig tandbørste eller en elektrisk tandbørste. Begge tandbørster kræver dog, at brugeren har den rette teknik og tager sig tid til at børste tænder (2-3 minutter).

For begge typer af tandbørster gælder det tillige, at man under ingen omstændigheder må trykke hårdt, og at børsten bør være blød. Når det er sagt, er der mange, som synes, at det er nemmere at have den rette teknik og dermed børste ordentligt rent, når der anvendes en elektrisk tandbørste. Har man svært ved at få børstet helt rent med en almindelig tandbørste, har man ingen fordel af at skifte mellem den elektriske og almindelige tandbørste.

Tandbørstnings-videoerne herunder viser, hvordan du børster dine tænder effektivt og skånsomt. Både med en elektrisk tandbørste og en almindelig tandbørste.

Børst tænder korrekt med alm. tandbørste.
httpv://www.youtube.com/watch?v=rosPD4HKNT0

Børst tænder korrekt med elektrisk tandbørste.
httpv://www.youtube.com/watch?v=k9WTs0n6gm8

2 thoughts on “El-tandbørsten vs. den almindelige tandbørste

  1. Jeg kan ikke forstå at det ikke er en fordel at skifte til en eltandbørste hvis man har problemer med at holde helt rent med en almindelig tandbørste. Alt andet lige har en eltandbørste jo den rette teknik med de roterende bevægelser, som jo er vigtigst. Er det ikke korrekt?

    • Hej Sussi
      Har man problemer med at foretage de korrekte roterende bevægelser, når man børster tænder, så kan den elektriske tandbørste være en stor hjælp. Visse mennesker såsom svækkede ældre kan have svært ved de små fine roterende bevægelser, man skal fortage under korrekt tandbørstning.
      Kommentaren med, at har man svært ved at holde rent med en almindelig tandbørste, så vil man også have tilsvarende problemer med en elektrisk tandbørste, skal forstås derhen, at man foruden de korrekte roterende bevægelser også skal anlægge tandbørsten korrekt på grænsen mellem tand og tandkød, samt skal føre tandbørsten hen over tanden med den rigtige hastighed og pres for at børste korrekt.
      Disse ting skal man være bevidst om for at børste ordentligt rent, både med en almindelig og en elektrisk tandbørste. Den korrekte tandbørstningsteknik er også vigtig for at undgå slidskader på tænder og tandkød.

      Zohair, tandlæge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *