En del mennesker med tandlægeskræk lider af opkastningsfornemmelser, hvilket kan være meget ubehageligt, når du skal have foretaget en tandbehandling. Opkastningsfornemmelserne kan skyldes fysiske eller psykiske faktorer eller begge dele. Opkastningsfornemmelsen kan også være et fysisk udtryk for panik, relateret til en følelse af, at en trussel mod at trække vejret eller mod din synkefunktion er ved at opstå. Følelsen af, ikke at "kunne trække vejret" kan have rødder i fortiden, hvor du rent faktisk blev kvalt eller var tæt på det.

 

Nogle oplever opkastningsfornemmelserne så kraftigt, at det nærmest er umuligt for dem at børste tænder. Det kan du se nogle tips om her: Problemer med at børste tænder. (link til artikel)

Opkastningsfornemmelser hos patienter er så almindeligt, at alle tandlæger er stødt på problemet, og derfor har udviklet metoder til at hjælpe dig med at klare et besøg hos dem.

 

Vi har samlet lidt tips og gode råd fra tandlæger og patienter med opkastningsfornemmelse her:

 

Tips til tandlæger og patienter: Håndtering af opkastningsfornemmelser

  • Sørg altid for, at patienten ånder gennem næsen.
  • Træk vejret. Træk vejret. Træk vejret. Jeg siger det 3 gange for mig selv, da det nogle gange er svært for mig, at trække vejret gennem næsen. Jeg er nødt til bevidst at tvinge mig selv til at tage dybe indåndninger og forsøge ikke at blive overvældet.
  • For at afhjælpe opkastningsfornemmelserne, bruger jeg, før behaqndlingen, et middel til næsen, der holder passagerne i næsen åbne, så jeg lettere kan trække vejret gennem den.
  • En hals-spray med bedøvende virkning fungerer rigitg godt for masser af patienter, der lider af opkastningsfornemmelser, hoste og/eller astma. Anti-snorke midler har også vist sig effektive i visse tilfælde
  • Jeg fandt ud af, at når jeg fik brækfornemmelser stoppede tandlægen øjeblikkeligt med at behandle videre på mig. Jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg kommunikerede med ham uden at tale, så jeg lod bare som om, at jeg skulle til at kaste op.
  • Tal med tandlægen. Dette er sandsynligvis det bedste jeg har gjort. Kommuniker din frygt. Nu placerer min tandlæge instrumenterne i forskellige vinkler end tidligere. Assistenten ved også, at hun ikke skal hvile "sugetingen" mod min kind. De sætter heller ikke så mange værktøjer i munden på mig på én gang.
  • Øv dig i at holde fx en tandbørste mod din gane og prøv at kontrollere trangen til at kaste op ved at trække vejret gennem næsen. I starten vil du ikke holde det ud særlig længe, men med tiden og øvelse bliver du bedre og bedre til at styre brækfornemmelsen.
  • Bordsalt på spidsen af tungen dulmer i 95% brækfornemmelsen.
  • Opkastningsfornemmelsen kan skyldes frygt. Tal med din tandlæge og personalet med henblik på at overvinde den.
  • Løft den ene fod i vejret, og koncentrer dig om den.
  • Lad tandlægen vide hvad der tidligere har udløst opkastningsfornemmelsen, og se om der kan benyttes alternative metoder.
  • Prøv at nynne mens du får taget røntgenbilleder, det kan have en lindrende virkning når du har bitewings i munden.
  • Prøv med lidt bedøvelsesmiddel på bitewings.
  • Behandling i korte intervaller kan hjælpe.
  • For nogle er brækfornemmelsen værst om morgenen. Prøv at lave aftale om behandling om eftermiddagen i stedet.
  • Hør musik under behandlingen og drøm dig væk til et behageligt sted.

Du kan bruge listen som udgangspunkt og overveje hvilke metoder der kan hjælpe dig.
Prøv også at tænke over, under hvilke omstændigheder brækfornemmelsen ikke opstår, og find selv på metoder til at undgå den. For nogle mennesker, kan det være en harmløs hændelse i fortiden, der har udløst ubehaget. Prøv at finde ud af hvad det kan være, ved evt. at spørge forældre til råds, og se om det kan eliminere brækfornemmelsen.

 

Det kan også være fysiologiske årsager der gør, at en patient ikke kan trække vejret gennem næsen (fx. katar, polypper, bihulebetændelse, slim i øvre luftveje, tør mund og medicin). Visse medicinske tilstande (gastrointestinale sygdomme) kan også bidrage til opkastningsfornemmelsen.