Tandimplantater i København

Hvis man mangler tænder, kan de erstattes med tandimplantater. Implantater er således et alternativ til tandproteser og broer, og er en almindelig behandling som vi også udfører her i København.

 

Til forskel fra proteser sidder implantater fast i munden når man taler, spiser, sover eller smiler. Implantater behandles som naturlige tænder, og ligheden med naturlige tænder er altså stor både hvad angår funktion og udseende.

 

Som med de naturlige tænder er holdbarheden lang, hvis man går regelmæssigt til tandlægen og sørger for at have en god mundhygiejne.

 

Tandimplantater er en god løsning for dig, der mangler en eller flere tænder i tandrækken og ikke har lyst til at få slebet på nabotænderne for at fæstne en bro.

 

 

Hvad er et tandimplantat?

Et dentalt implantat, også kaldet tandimplantat, er en skrueformet, kunstig tandrod, der opereres ind i kæbeknoglen. Herefter kan en kunstig tandkrone sættes på implantatet.

 

Dentale implantater fremstilles af det lette og forholdsvist bløde metal, titanium. Titanium er et grundstof, med flere fordele i forbindelse med brug i mundhulen:

  • Titanium ruster ikke
  • Titanium er vævsvenligt

Hvilket for det første betyder, at det kan "smelte sammen" med knoglen og derved fastgøres implantatet i knoglen med stor styrke.

 

For det andet vil også de bløde væv omkring implantatet som tandkød og bindevæv vænne sig til det nye fremmedlegeme uden allergiske reaktioner.

 

Dentale implantater af titanium har været brugt i mere end 30 år.

Hvordan kan et tandimplantat erstatte naturlige tænder?

Antallet af tænder, man ønsker at erstatte med implantater, er afgørende for fremgangsmåden.

 

Hvis man mangler 1 tand, kan et implantat indopereres og derefter vil en kunstig tandkrone fastgøres på implantatet.

dental-implantat-1-tand

Hvis flere eller alle tænder i en kæbe mangler kan implantater fungere som bropiller for en tandbro eller en helbro.

 

I denne situation vil tandkronerne være fastgjorte til hinanden og flere tandkroner kan derfor fastgøres til den samme implantat-bropille.

dental-implantat-flere-taender

I alle ovennævnte tilfælde vil samtlige implantattænder sidde fast og kan kun fjernes af tandlægen.

Implantater kan holde en protese på plads

Tandimplantater kan også benyttes i forbindelse med proteser.

 

Hvis det er svært at få en helprotese til at sidde rigtigt, kan man ved at forsyne den eksisterende tandprotese med tryklåse og indsætte 2 implantater få en øget stabilitet.

 

Protesen kan man så selv "klikke" af og på efter behov f.eks. når protesen skal rengøres.

implantat-protese

Tandimplantat behandling i København

Fra at være en relativ tung og langvarig proces er vores implantatetbehandling i dag en anerkendt og meget almindelig behandlingsmulighed på tandklinikken.

 

Metoderne til behandlingen er blevet forenklet samtidig med, at sikkerheden er blevet forøget.

 

Implantatbehandlinger er meget individuelle, og fremgangsmåden varierer derfor fra person til person. Blandt andet afhænger behandlingsforløbet og behandlingsmuligheder af knoglekvalitet og kvantitet på det sted, hvor tandimplantatet skal indopereres.

 

Tandlægen kan fortælle hvilke muligheder, der findes og vil i alle tilfælde give en detaljeret beskrivelse af netop dit behandlingsforløb, hvis du vælger en implantatløsning.

Implantat-system

Hos Tandlægerne Enghave Plads 6 anvender vi to implantatsystemer: Megagen og Astra Tech implantater.

 

Astra er et af de mest afprøvede og veldokumenterede implantatsystemer på markedet. Megagen er det det nyeste og mest innovative implantatsystem, det blev etableret i 2002. Det kan sammenlignes med at Astra er en Audi og Megagen er en Tesla. Fordelen ved at anvende flere systemer er at vi kan kan vælge det, der passer bedst til dig og din situation. Ved visse typer af knogleopbygning er det ene system at foretrække frem for det andet. Det vigtige er, at udvælge det helt rigtige implantat til dig. Vi ønsker at give dig den optimale behandling med den bedst mulige langsigtet prognose. Vi hjælper dig med at vælge det rigtige implantat, til din behandling.

 

Selve implantatet bliver sat i kæbeknoglen. Ovenpå implantatet monteres overbygningen i form af opbygning, samt en krone, eller bro eller en klikprotese. Disse fremstilles af tandteknikere, der er specialister i at arbejde med tandimplantater.

Tandimplantat priser

Pris for en ukompliceret implantatoperation inklusiv opbygning og porcelænskrone er 16.500 kr. Prisen inkluderer røntgenbilleder og bedøvelse.

 

Kontakt os for mere information på tlf. 33 22 33 30 eller på mail: kontakt@tep6.dk eller bestil tid til gratis forundersøgelse på tlf. 33 22 33 30 eller på tidsbestilling@tep6.dk