Paradentosebehandling og forebyggelse

Hvad er paradentose?

Paradentose er en tandsygdom og kan defineres som en betændelsestilstand i tændernes omgivende støttevæv. Støttevævet omfatter tandkødet, fibrene omkring tandrødderne samt den omgivende kæbeknogle.

Betændelsestilstanden medfører at den knogle, der omgiver tænderne, langsomt nedbrydes og tændernes støttevæv derved forsvinder. En fremskreden paradentose medfører at tanden/tænderne løsnes og tillige kan flytte sig i tandrækken.

paradentose

 

Hvordan opstår paradentose?

Paradentose opstår ved at bakterier over en længere periode får lov at ansamle sig langs tandkødsranden, hvor de giver anledning til en betændelsestilstand. Denne betændelsestilstand karakteriseres i første omgang som tandkødsbetændelse. Forbliver tandkødsbetændelsen ubehandlet kan den udvikle sig til paradentose.

Paradentose kan inddeles i aggressiv paradentose (udvidet paradentose) og kronisk paradentose (almindelig paradentose).

 

Hvem kan få paradentose?

Nyere undersøgelser fra bl.a. Tandlægeskolen i Århus indikerer at ca. 12 % af befolkningen har paradentose i større eller mindre grad. Hos denne andel af befolkningen vil en ubehandlet tandkødsbetændelse med tiden udvikle sig til en paradentose.

Årsagen bag at kun en lille andel af befolkningen er disponeret for at udvikle paradentose ligger antagelig i, at immunforsvaret reagerer alt for kraftigt på en simpel tandkødsbetændelse hos denne del af befolkningen.

Immunforsvaret reagerer for kraftigt ved lokalt at producere for mange af de immunforsvarsstoffer, der medvirker ved bekæmpelsen at tandkødsbetændelsen. Disse immunforsvarsstoffer har en dobbeltfunktion, således at de foruden at medvirke til bekæmpelse af en infektion også indgår i kroppens knoglenedbrydning.

Dette betyder at en lokal overproduktion af disse immunforsvarsstoffer samtidig medfører en lokal knoglenedbrydning.

Symptomer

Vær opmærksom på følgende tidlige symptomer på tandkødsbetændelse/paradentose.

symptomer:

  • Røde tandkødsrande. Tandkødsranden farves mørkerød pga. betændelse.
  • Tandkødet er hævet.
  • Tandkødet bløder ved tandbørstning.
  • Dårlig ånde.
  • Ømhed og murren fra tandkødet.
  • Tænderne er løse eller begynder at vandre.

De fleste mennesker opdager slet ikke at de har paradentose før sygdommen når over i de sene stadier, hvor tænderne begynder at løsne sig og kan flytte sig i tandrækken. Derfor er det vigtigt, at man kommer til de halvårlige tandundersøgelser, hvor tandlægen rutinemæssigt også kigger efter paradentose.

Hvilken indflydelse har rygning på paradentose?

Utallige undersøgelser har efterhånden dokumenteret sammenhængen mellem  udviklingen af paradentose og rygning. Således er det påvist:

  • at rygere oftere udvikler paradentose.
  • at rygere udvikler en alvorligere grad af paradentose.
  • at effekten af paradentosebehandling er mindre hos rygere end hos ikke-rygere (hovedsalig pga. dårligere heling).

Derfor er det vigtigt, at rygestop indgår som en vigtig overvejelse i forbindelse med enhver paradentosebehandling.

Hvordan kan man forebygge paradentose?

Da selv små ansamlinger af bakterier langs tandkødsranden kan give anledning til paradentose hos mennesker, der er disponeret for at udvikle paradentose, er det afgørende at disse ansamlinger fjernes to gange daglig.

Paradentose viser sig i alvorligst grad mellem tænderne samt på de bageste kindtænder, da det er disse steder, at det er vanskeligst at fjerne bakterieansamlingerne. Det er således vigtigt, at man foruden grundig tandbørstning med en blød tandbørste to gange daglig også anvender tandtråd, mellemrumsbørster eller tandstikkere (trekantet) en gang daglig. Rygestop bør også indgå som en vigtig overvejelse, hvis man ønsker at forebygge paradentose.

Rutinemæssige kontrolundersøgelser samt tandrensninger hos din tandlæge er en vigtig del i forebyggelsen, da man ikke selv kan diagnosticere paradentose før det er for sent, eller fjerne de bakterier, der ligger indlejret i tandstenen.

Behandling af paradentose:

Behandlingen af paradentose omfatter i første omgang en kortlægning af sygdommens omfang. Dette gøres ved at opmåle tandkødslommerne (6 mål for hver tand) vha. et millimetermål. Tandkødslommernes dybde er et udtryk for, hvor meget kæbeknoglen omkring tænderne er blevet nedbrudt. Det kan endvidere være nødvendigt at få taget røntgenbilleder af tænderne for at få et mere præcist billede af sygdommens omfang.

På baggrund af de informationer man nu har indhentet foretages selve paradentosebehandlingen, der består af en udrensning af tandkødslommerne samt rensning og afglatning af tændernes rodoverflader (tandrodsrensninger). Er lommerne meget dybe og betændte kan det være nødvendigt at foretage behandlingen under lokalbedøvelse.

I den kommende tid efter behandlingen er det vigtigt at tænderne forbliver fuldstændig rene, og der afsluttes derfor med en grundig instruktion i hvorledes tænderne holdes rene.

Ved de alvorligere tilfælde af paradentose kan det være nødvendigt med mindre kirurgiske indgreb, de såkaldte paradentoseoperationer, hvor man løfter tandkødet til side for derefter foretager de nødvendige udrensninger.

Det kan være nødvendigt at supplere behandlingen med en antibiotikakur. Formålet med behandlingen er at standse yderligere udvikling af paradentosen. Man kan desværre ikke regne med, at den knogle der allerede er mistet kommer tilbage igen.

Hvad sker der hvis man undlader at blive behandlet?

Hvis man undlader at blive behandlet for paradentose, ender det med at ens tænder bliver løse og falder ud en efter en.

Kan man få sunde tænder igen, hvis man først har fået konstateret paradentose?

Har man først fået paradentose, kan man ikke blive helbredt i traditionel forstand. For hverken tandlægen eller nogen anden kan fjerne en patients tendens til at udvikle paradentose. Hvis man selv dagligt holder tænderne helt rene kan man i samarbejde med tandlægen sørge for at sygdommen ikke udvikler sig. Ved utilstrækkelig mundhygiejne er tandlægens behandling kun et indgreb, der bevirker at sygdommen udvikler sig langsommere, end den ellers ville have gjort.

Vær derfor omhyggelig med mundhygiejnen og sørg for at holde helt rent.

Ovenstående anbefalinger er sammen med rygestop vigtige for at undgå at paradentosen udvikler sig.