Dårlige ånde

Dårlig ånde skyldes ikke nødvendigvis udelukkende dårlig mundhygiejne, dårlig ånde kan også være tegn på alvorlige sygdomme.

Før tandlægen indleder behandlingen af en patients problem med dårlig ånde, skal der først foretages en vurdering for at kategorisere den type af dårlig ånde vi har med at gøre. De tre store klassifikationer der bruges til at kategorisere en patients dårlige ånde problem er:

  • Ægte Halitosis
  • Pseudo Halitosis
  • Halitofobi

Ægte Halitosis

denne kategori refererer til dårlig ånde, der kan opdages ved en organoleptisk test (lugter personens ånde) eller ved anvendelse af videnskabelige testapparater, der er designet til at påvise forbindelser der typisk er forbundet med dårlig ånde (flygtige svovlforbindelser).

Pseudo Halitosis

denne klassificering henviser til en situation, hvor problemet ikke eksisterer (kan ikke påvises ved lugt eller videnskabelige tests), men hvor patienten stadig føler, at han/hun har dårlig ånde. Da intet reelt dårlig ånde problem eksisterer, består behandlingen i at rådgive patienten om misforståelsen.

Halitofobi

En situation, hvor en patients opfattelse af dårlig ånde fortsat eksisterer trods en vellykket behandling af ægte halitosis tilstand, eller efter at have modtaget rådgivning i tilfælde af pseudo-halitosis. I dette tilfælde kan tandlægen være nødsaget til at henvise til en fagperson, der kan sørge for passende psykologisk rådgivning.

Underkategorierne af Ægte Halitosis

Fagfolk opdeler “Ægte Halitosis” kategorien i yderligere to klassifikationer, “patologisk” og “fysiologisk” halitosis.

Patologisk Halitosis

Denne klassificering anerkender en persons dårlige ånde som værende et symptom på en sygdom, eller andre patologiske tilstande. Tandlægen bør altid tage disse symptomer seriøst, da der kan ligge alvorlige sygdomme bag.

Fysiologisk Halitosis

Denne kategori henviser til de situationer, hvor personens dårlige ånde kan henføres til bakteriebelægninger og andre processer, der finder sted i mundhulen. Normalt sker disse processer i den hvide belægning der findes på den bageste del af tungen. I de fleste tilfælde kan personens problemer med dårlig ånde løses ved forbedring af mundhygiejnen, især ved at ændre vanerne omkring rengøring af tungen.

Denne klassificering af dårlig ånde anses for at være forbigående da dens tilstedeværelse kommer og går (som følge af midlertidige lokale omstændigheder i munden), og fordi den let kan løses. For eksempel er “morgen ånde” og dårlig ånde forbundet med at tale, forårsaget af den tørhed i munden der opstår under søvn eller når vi taler i længere perioder.

Underkategorierne af Patologisk Halitosis

Den “Patologiske Halitosis” kategori er yderligere opdelt i underkategorier. Disse baseres på placeringen af sygdommens proces, der er forbundet med ånde problemet.

Oral Patologisk Halitosis

Denne kategori omfatter problemer med dårlig ånde, der er forårsaget eller forværret af sygdom eller andre patologiske tilstande i forbindelse med væv i munden. Eksempelvis er problemer med dårlig ånde ofte forårsaget af tilstedeværelsen af parodontale sygdomme (tandkødsbetændelse).

Professionel dental behandling i denne type tilfælde vil være nødvendig. Tandlægen vil give patienten instruktioner i korrekt mundhygiejne, især rengøring af tungen. Der vil også være behov for at yde behandling til det syge tandvæv. I de fleste tilfælde vil behandlingen indledes med en grundig og professionel tandrensning.

Extraoral Patologisk Halitosis

Med denne klassificering stammer den dårlige ånde fra en sygdom eller en patologisk tilstand der involverer kroppens væv andre steder end i munden. Lugten kan stamme fra:

  • Næse eller øvre mund
  • De nedre luftveje (lungerne) eller øvre mave-og tarmindhold
  • Sygdomme andre steder i kroppen

Blodbårne sygdommes udvikling kan være årsag til dårlige ånde når luften udåndes fra lungerne. Det kan f.eks være diabetes, skrumpelever, uræmi og indre blødninger.

Tandlægen der behandler disse typer af sager vil om nødvendigt give patienten instrukser i ordentlig mundhygiejne. Tandlægen kan også henvise patienten til en læge eller speciallæge der kan udføre den rette behandling.