Vores tandlægeklinik har eksisteret siden 2006 - men før Zohair Azzouzi overtog klinikken, husede ejendommen også andre tandlæger. Læs kort om historien bag vores klinik - og lidt om, hvordan den er i dag.
Kgs. Enghave blev oprindeligt udlagt som græsning og brugt som foder til de kongelige stalde.
Så sent som i slutningen af 1950’erne var der hestestalde med dusinvis af heste i baggårdene til vores nuværende ejendom på Enghave Plads 6 på Vesterbro.
Ejendommen til vores klinik er helt tilbage fra 1899, og blev for første gang en tandlægeklinik i 1927. Her købte tandlæge Martensen ejendommen, som han havde fra 1927-1967.
Martensen ansatte også tandlægen Poul Larsen, der aftjente værnepligt som militær-tandlæge, inden han blev ansat på klinikken.
Men også tandlæge Larsen havde en drøm om at starte sit eget - og stoppede derfor i 1964, 3 år før at Martensen solgte ejendommen til Leo Strarup, som overtog klinikken fra 1967-2006.
Tandlæge og nuværende klinikejer Zohair Azzouzi overtog klinikken i november 2006, efter at have haft en forsknings- og undervisningsstilling på tandlægeskolen i København.
Ved overtagelsen var der 3 behandlingsrum og 1 fælles røntgenrum. Klinikken får siden da vokseværk, og får sin første gennemgribende renovering i 2007, da der på det tidspunkt er behov for at opdatere til moderne behandlingsformer.
Som en af de første klinikker i Danmark får vi i 2009 en CBCT-røntgenscanner, som giver mulighed for bedre og sikrere behandlinger af patienterne. På grund af stor patienttilgang udvides klinikken endnu engang i 2012 med 2 behandlingsrum.
I dag er klinikken stor og kan rumme mange patienter. Vi er et hold på 21, herunder både tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og administrationen.
Læs mere om klinikken.