Tandpleje for børn
Det er vigtigt at komme ind i en god rutine med den daglige hjemmetandpleje for dit barn. Grundig tandbørstning 2 gange dagligt med en lille tandbørste samt en mængde tandpasta, der svarer til barnets lillefingernegl.

Hvis man bruger for meget tandpasta til børn, er der risiko for at udvikle Dental Fluorose, som er en tilstand, der forstyrrer emaljemineraliseringen af de blivende tænder. Resultatet kan være hvidlige forandringer på tandens overflade, og ved tilfælde af svær Dental Flourose kan mineraliseringsforstyrrelsen resultere i brune pletter og en hullet tandoverflade. Fluor er dog et veldokumenteret middel mod huller i tænderne, hvorfor man ikke bør undlade daglig børstning med fluortandpasta. Man skal blot være opmærksom på tandpastamængden så længe tænderne er igang med at blive dannet.

Vi anbefaler at du aldrig giver dit barn en sutteflaske med i seng. Juice, saft og mælk i flasken kan give huller i tænderne. Barnet bør derfor vænnes fra sutteflasken ved 1 års alderen. Sutten bør heller ikke dyppes i sukker eller honning.

Omkring halvandet – 2 års alderen, vil dit barn blive indkaldt til den første undersøgelse hos Tandplejen i din kommune. Den kommunale tandpleje er gratis, men man kan dog vælge at benytte en privatpraktiserende tandlæge i stedet. Forældre til børn under 16 år skal selv betale udgiften, hvis de vil bruge en privatpraktiserende tandlæge frem for de kommunale tilbud. De 16- til 17-årige kan selv vælge, om de vil bruge de kommunale tandklinikker eller en privatpraktiserende tandlæge. Behandlingen her er gratis.

Barnets motorik er først tilpas udviklet til at varetage sin egen tandbørstning fra 10-12 års alderen. Indtil da, kan man sagtens lade barnet prøve at børste selv. Specielt hvis barnet selv udviser interesse for dette. Men vi anbefaler at man altid børster efter. Dermed minimerer man risikoen for udvikling af huller i tænderne.

Nedenstående billede viser barnets gennemsnitsalder for frembruddet af mælketænderne.Frembrud mælketænder

Følgende billede viser gennemsnitsalderen for frembrud af de blivende permanente tænder.
Frembrud permanente tænder

Vi står altid klar med at svare på yderligere spørgsmål om dit barns og din egen hjemmetandpleje.

Rigtig god tanddag :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *