Hvad er en fyldning?

Fyldninger kaldes i daglig tale ofte for plomber. De fleste har prøvet at få lavet en fyldning, som lægges i tanden, når der har været et hul (caries). Fyldningsmaterialet kan variere, men er i dag som oftest plast, hvor det tidligere var sølvamalgam (sølvfyldninger). Fyldningsmaterialer er bløde og formbare og lægges direkte i tanden, hvorefter de stivner og erstatter den del af tanden, som man har mistet på grund af hullet.

Plast eller sølvamalgam?

I dag er det ifølge lovgivningen ulovligt at anvende amalgamfyldninger i de tilfælde, hvor der lige så godt kan anvendes plastfyldninger i stedet. Det betyder, at der i langt de fleste tilfælde anvendes plastfyldninger når der er huller i tænderne. I svære tilfælde, hvor plastfyldningen ikke er et stærkt nok materiale på langt sigt, anvender vi porcelænskroner eller porcelænsindlæg/guldindlæg. Plast er et lidt dyrere materiale end sølvamalgam, men udover at være stærkt og tandfarvet, er det langt bedre for miljøet.

Sølvamalgam har de sidste 150 år været det mest brugte materiale til tandfyldninger. Sølvamalgam indeholder kviksølv i mængder der ikke er skadelige for helbredet, men hvis du er gravid og/eller miljøbevidst bør plast absolut overvejes som et alternativ uden tungmetaller.

Sølvfyldning - Plastfyldning

Skal jeg have skiftet mine sølvfyldninger?

Sølvamalgamfyldninger kan holde i mange år, men da materialet udvider sig lidt med årene, er der risiko for, at der opstår små sprækker (infraktioner) i tanden, hvilket kan føre til, at tanden knækker. Har man gamle sølvfyldninger kan det være en god idé, at få sin tandlæge til kigge på dem og vurdere om en omlavning er påkrævet for at undgå at tanden knækker. Sølvamalgamfyldninger skiftes typisk til plast, som udover at give et mere æstetisk resultat fordi det er tandfarvet, også ”limer” tanden sammen, hvilket er en fordel, hvis der er småsprækker i tanden. Sølvamalgamfyldninger kan skiftes til plast udelukkende af æstetiske hensyn, hvis man er gravid eller ønsker fyldninger uden tungmetaller.

Er plastfyldninger holdbare?

De typer plast som bruges i dag er meget holdbare da de både er slidstærke og formstabile. Plastmaterialet må dog ikke komme i kontakt med spyt når fyldningen laves, da dette nedsætter holdbarheden. Derfor kan det i enkelte situationer være umuligt at anvende plast, hvis der ikke kan holdes tilstrækkeligt tørt. Ligeledes kan et hul være så stort, at det ikke er muligt at anvende plast som fyldningsmateriale.

I sådanne situationer vejleder tandlægen, hvilke andre behandlingsmuligheder der er.

5 thoughts on “Fyldninger

  1. Vil gerne vide hvorfor min 2 bageste kind tænder nedeste i munden, med 1 årsmellem rum skifter vis knæker, som gøre at en nye plast fyldning er nødvendig. Jeg er 65 ar gammel men frisk og passemin tænder.
    Med Venlig Hilsen

    Morea Frandsen tlf 50801606

  2. Hej Morea
    Årsagen til at tænder knækker uden at de forinden har været undermineret af caries, er oftest på grund af sprækker i tænderne.
    Disse sprækker kommer efter mange års tygning og kan forværres af tilstedeværende sølvfyldninger.
    Årsagen til at det er dine kindtænder der knækker, er ganske enkelt, at det er dem der er udsat for den støreste belastning.
    Ved almindelige tandeftersyn skal din tandlæge også kigge efter disse sprækker og vejlede med henblik på mulige måder at forebygge, at disse sprækker ender i at tænderne knækker.
    Mvh. Zohair Azzouzi, tandlæge

  3. I skriver at plastfydlninger er både holdbare og slidstærke, men jeg har haft problemer med to af mine. Begge tænder havde huller første gang for 5 år side og blev lavet med plast. Men i begge tilfælde har der været caries to gange siden lige i kanten af plastfyldningen. Disse efterfølgende cariesangreb og udboring heraf har medført at tænderne nu er så ødelagte at de skal rodbehandles næste gang jeg skal til tandlægen. Er det dårlig holdbarhed, dårligt tandlæge arbejde eller har jeg været uheldig. Jeg passer mine tænder godt og har i mange år ikke haft andre huller i tænderne end de her nævnte.

    • Hej Flemming
      Overgangen mellem fyldning og tand er det sårbare område på fyldningerne, især den del af fyldningen der ligger ind mellem tænderne, hvor renhold er vanskeligst. Det er oftest her at caries i forbindelse med fyldninger starter, den såkaldte sekundære caries. En god og tæt fyldning uden spalter mellem fyldning og tand er første forudsætning for at der ikke opstår sekundær caries. Dernæst er optimal renhold, især imellem tænderne den næste forudsætning for at undgå sekundær caries. Den første forudsætning kræver en fagligt dygtig og omhyggelig tandlæge. Den anden forudsætning kræver grundig tandbørstning og daglig brug af tandtråd.
      Selve plastmaterialet har en meget lang holdbarhed og er særdeles modstandsdygtigt overfor bakterier og syre.

      Zohair Azzouzi, tandlæge

  4. Tak for svar. Som sagt to gange sekundær caries i to forskellige tænder på 5 år, hvilket jeg er utilfreds med når jeg synes at jeg passer mine tænder godt og i øvrigt ikke har nogen andre huller. Første gang var fyldningerne kun på tyggefladen og sekundær caries opstod på tyggefladen, men udviklede sig til at der skulle bores så meget at fyldningen også kom ned mellem tænderne. Anden gang er sekundær caries formentlig opstået mellem tænderne hvor renhold er vanskeligt. Så hvis vi taler dine to forudsætninger for at undgå sekundær caries, så kan jeg godt acceptere at jeg måske ikke har været flittig nok med tandtråd og –stikkere, hvilket har givet anden omgang sekundær karies. Men da jeg ellers passer godt på mine tænder og ikke har haft andre huller, mener jeg ikke at første gang sekundær caries kan skyldes mangel på daglig tandbørstning eller anden renhold. I så fald må jeg konstatere at første fyldning ikke har været helt så godt lavet som den burde. Det er selvfølgelig svært at bevise. Jeg kan kun konstatere at de to tænder desværre nu er så ødelagte at de skal rodbehandles. Herefter kan jeg kun håbe på at jeg ikke får flere huller, hvor jeg risikerer at der efterfølgende kommer sekundær caries.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *