Den gode oplevelse

Hos Tandlægerne Enghave Plads 6 vægter vi den gode oplevelse højt. Vi ved nemlig, at gode oplevelser giver glade smil. Vi bestræber os altid på at behandlingerne er af højeste kvalitet og at serviceniveauet er helt i top.

Samme service og samme høje kvalitet – få en snak med os

Vi ved at tillid spiller en væsentlig rolle for, om du får en god oplevelse, når du er til tandlæge. Er du nervøs for at gå til tandlægen eller er du nervøs for at skifte til en ny, kan vi tilbyde dig, at du kan komme op til en gratis, uforpligtende konsultation på klinikken, inden du beslutter dig. Her har du mulighed for at se klinikken og snakke med en af vores tandlæger eller tandplejere om dine behov og ønsker. Denne snak oplever vi er vigtig for mange af vores patienter og til stor gavn.

Vores personale er uddannet til at takle tandlægeskræk og behandler med stor succes patienter, som den dag i dag går regelmæssigt til tandlæge.

Måden vi arbejder på er ved at lytte til dine bekymringer, ønsker og behov igennem hele behandlingsforløbet. Behandlingen foregår altid i dit tempo og vi foretager ikke noget, før vi har forklaret hvad næste trin i behandlingen er og dette er forstået – På denne måde vil du altid have fuld kontrol over behandlingen.

Derudover fokuserer vi på at skabe stabilitet og kontinuitet. Du vil være tilknyttet én fast tandlæge, som følger dig igennem hele behandlingsforløbet. Skal du under behandlingsforløbet henvises til en af vores andre tandlæger, eksempelvis en af vores specialtandlæger, vil din tandlæge stadig følge dig, således at der ikke opstår uklarheder.

Vores hold af venlige, omsorgsfulde og professionelle tandlæger er specielt uddannet i de nyeste teknikker inden for – bogstavelig talt – smertefri tandbehandling.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget.

Kontakt os og bestil en tid

Har du spørgsmål, eller vil du blot bestille en tid, kan du sende en besked til os i kontaktformularen, sende en mail til os på kontakt@tep6.dk eller ringe til os på 33 22 33 30.