… Ikke helt!

Alle drikkevarer der indeholder kulsyre, udgør i virkeligheden en potentiel risiko for syreskader. Med dette forstås en irreversibel ætsning af tændernes emalje. Årsagen til dette er, at pH værdien i f.eks danskvand er lavere end mundhulens neutrale pH balance. Og når pH værdien falder, er det tændernes emalje det går ud over.

Den neutrale pH værdi i mundhulen er ca. 7,5, og tændernes emalje ætses hvis pH værdien kommer under 5,6.

Den vigtige faktor for omfanget af syreskader, er syremængden i den pågældende mad og drikke. En cola har f.eks en pH værdi på 2,4, hvor danskvand uden citrus ligger på omkring 4,8. Neutraliseringen af syren vil derfor tage længere tid, efter indtag af cola end efter indtag af danskvand. Afhængigt af den individuelle spytkvalitet, tager det ca. mellem 40 og 90 min før tænderne er fritaget fra syrepåvirkningen.Og jo oftere man sænker pH værdien i munden, jo længere tid tager neutraliseringen.

Derfor bør man følge nedenstående råd:

  • Sluk tørsten i vand! Man kan eventuelt supplere sin vand med et par skiver agurk eller nogle mynteblade for at sætte lidt kulør på smagen.
  • Skyl munden grundigt efter indtag af syreholdig mad og drikke. Og vent med tandbørstning til en time efter indtag.
  • Hvis man skal drikke sodavand, juice, danskvand og lign., bør man drikke det på én gang, i stedet for mange små indtag igennem en hel dag.

Nedenstående skala kan hjælpe til overblikket af syreindholdet i mad og drikke.

syrekort1

3 thoughts on “Danskvand er da uskadeligt for tænderne…. Er det ikke?

    • Kære Tandteknikeren.
      Tak for dit indlæg.
      Som du kan se har vi fulgt Tandlægeforeningens vejledninger, men det er dejligt du kan gøre os opmærksomme på en erfaring Ulla har gjort sig på Tandlægeskolen. Der er dog desværre ikke nok evidens bag hendes erfaringer endnu, til at man kan konkludere på det.
      Og en påvirkning af tænderne med en lavere pH værdi end mundhulens, vil naturligt altid udgøre en potentiel risiko for syreætsning, som vi også skriver.
      Hav en god dag.
      Kh Sara Qvist.

  1. Jeg synes, I skaber unødig “angst”, idet jeres indlæg ikke nævner, at det er et spørgsmål, der er til debat. Nu tjekkede jeg lige, hvordan der bliver svaret på SpørgsTandlægen, og der er tendensen den samme – altså der svares, at det ikke er skadeligt: http://www.spoergtandlaegen.dk/lars%20halv%20danskvand.html

    Jeg vil mene, at jeres blog-indlæg er et udtryk for én holdning i en faglig debat, der lige nu kører, og jeg mener generelt, jeres indlæg er for “farvede”. Det er jo så dejlig nemt at negligere forskning, der går imod det, man selv har fundet sandt. Desværre er det også den sikre vej til ikke at blive taget alvorligt.

    Også god dag til dig/jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *