Forsknings- og behandlingscenter for Tandlægeskræk har listet en række råd som kan hjælpe dig mod din tandlægeskræk:

 

1) Erkend din angst. Husk at du er en af de mange der er bange for at gå til tandlægen, og det er ikke flovt at være bange. Fortæl tandlægen når du er bange.

 

2) Stil krav til tandlægen. Lav præcise aftaler om behandlingen, så I har samme forventninger. Bed om pauser hvis du har brug for det. Du har ret til at være med til at bestemme tempoet..

 

3) Det er vigtigt at møde veludhvilet op til behandling. Vælg den bedste behandlingstid for dig hvor du er udhvilet.

 

4) Forbered dig evt. ved at indøve en eller anden form for afslapningsøvelse. Har du lært afspændingsøvelser (f.eks yoga, meditation eller fødselsforberedelser) kan du også anvende disse teknikker i tandlægestolen. Brug f.eks musik i ørerne specielt til afslapning, eller vælg din yndlingsmusik.

 

5) Sig fra når det gør ondt. Husk, at du er den eneste, der ved, når det gør ondt.

 

6) Bed om lokalbedøvelse, når du har brug for det.

 

7) Det er i orden at bede behandleren om et håndspejl, hvis du gerne vil følge med i hvad behandleren laver.

 

8) Tag en ven/veninde eller lign. med til behandlingen, hvis det gør dig mere tryg.

 

9) Tal med tandlægen eller tandplejeren om dine problemer. Forvent at han eller hun forstår dig. Hvis ikke behandleren kan forstå dine problemer, har du ret til at skifte tandlæge.

 

10) For at opbygge gode vaner og for at markere din vilje til at vedligeholde et tillidsforhold, så gå hyppigt til tandlæge. Alt efter behov, hver 4.-6. måned. Overhold de aftalte tidspunkter og meld kun afbud i god tid, hvis det bliver absolut nødvendigt.

 

Hos Tandlægerne på Enghave Plads 6 værner vi meget om vores patienters trivsel på klinikken. Derfor vil vi altid gerne tale med dig hvis du har behov for en snak om din tandlægeskræk. Og husk.... Vi vil dig altid det bedste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *